110 virksomheder var torsdag samlet i Sønderborg på Hotel Scandic. De har alle det til fælles, at de arbejder på at komme ind på det tyske marked. Derfor havde Sønderborg Vækstråd i et samarbejde med House of Exporters og Væksthus Syddanmark sat et program sammen, der var fokuseret på konkrete værktøj, der kunne bringe virksomhederne videre.

Gennem vores omfattende analyse af virksomhedernes behov ved vi, at der er et behov for mere hjælp end inspirationsmøder blandt virksomheder, der allerede arbejder med eksport, men som ikke rigtig er brudt igennem endnu. Derfor havde vi målrettet konferencen til dem, der i forvejen har tilkendegivet over for os, at de arbejder med eksport til Tyskland.

Invitationslisten kommer af Sønderborg Vækstråds behovs- og erhvervsanalyse, hvor de virksomheder i Sønderborg-området, der har tilkendegivet interesse i arbejde med eksport, er blevet inviteret.

Hvis din virksomhed er interesseret i eksport til Tyskland, er du meget velkommen til at kontakte seniorkonsulent Stefan K. Schoustks@sonderborg.dk eller 2387 9090. Stefan er ansvarlig for eksportaktiviteter i Sønderborg Vækstråd, og han kan fortælle dig mere om det fremtidige arbejde med eksport i Sønderborg Vækstråd.