Kender du én, der har gjort en forskel?
Kender du en virksomhed, organisation, person, forening eller skole, offentlig såvel som privat, der har gjort en helt særlig indsats, efter COVID-19 ramte os alle i foråret 2020?
Hvis ja, så har de mulighed for at vinde BHJ Fondens Initiativpris 2020.

BHJ Fonden og UdviklingsRåd Sønderjylland søger kandidater til prisen. Personer, der i forlængelse af nedlukningen af samfundet den 11. marts 2020, udviste handlekraft, gåpåmod og leverede nye løsninger på de udfordringer, der tårnede sig op.

Det kan være en ekstraordinær bedrift, hvor de for eksempel lykkedes med at:
• omstille sig på rekordtid til den nye virkelighed
• gribe nye muligheder i markedet eller på arbejdspladsen
• gennemføre aktiviteter i kulturlivet på trods af omstændighederne
• udvise et helt særligt samfundssind

BHJ Fonden uddeler et samlet beløb på kr. 75.000 kr.

Sådan indstiller du
Indstil en initiativrig virksomhed, organisation eller person til prisen ved at sende en begrundet ansøgning til direktør for UdviklingsRåd Sønderjylland Claus Schmidt på e-mail: cs@soenderjylland.dk.

Ansøgningsfrist
Send ansøgningen senest den 21. oktober 2020.

Uddeling af prisen i 2020
Prisen uddeles af BHJ Fondens formand, Peder Damgaard, i forbindelse med UdviklingsRåd Sønderjyllands Årsdag i november 2020.

Mere information
Kontakt UdviklingsRåd Sønderjylland på www.soenderjylland.dk eller BHJ Fonden på www.bhj-fonden.dk.