Aktivitetskalender

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Følgeskab – Leder, sådan viser du vejen – AFLYST

marts 24 @ 13:00 - 16:30

Som leder har man en hektisk hverdag med mange opgaver, møder og medarbejderansvar.

Samtidig er der en forventning fra omgivelserne om, at man går forrest og viser en klar retning for sine medarbejdere, når der kommer nye opgaver ind. Det kan ofte være en svær balance og en hård disciplin, som kræver mentalt overskud og indre styrke, da det er et nyt og ukendt territorie, der skal betrædes.

Herudover er relationen mellem leder og medarbejder også mere kompleks end tidligere. Det er i mange situationer ikke længere nok, at lederen har en formel magt. Lederen skal også sikre sit følgeskab ved at få medarbejderne i spil via inspiration, meningsdannelse og arbejdsglæde, da det giver dem den ekstra lyst, der er nødvendig for at skabe de ekstraordinære resultater sammen.

Vigtigheden af at kunne etablere følgeskab understøttes af Forbes Magazine, der skriver, at det er én af de syv vigtigste egenskaber for en leder i 2020. Og det giver mening, da det viser sig, at i teams, hvor lederen etablerer stærkt følgeskab, stiger effektiviteten og medarbejdertilfredsheden væsentligt.

På konferencen får du forskellige værktøjer og perspektiver på, hvordan du som leder arbejder målrettet med dig selv og dine omgivelser og skaber et stærkt følgeskab.

Både medlemmer og ikke-medlemmer er velkomne.

Læs mere om konferencen HER

 

Tilmeld dig konferencen her!

Detaljer

Dato:
marts 24
Tidspunkt:
13:00 - 16:30
Begivenhed Kategorier:
,

Sted

Hotel Sønderborg Strand

Arrangør

Ledernes Hovedorganisation

Ellegårdvej 36 | 6400 Sønderborg (postadresse)
CVR nr. 35433945

info@sonderborg.dk
+45 7930 6177