Aktivitetskalender

« Alle Begivenheder

SoMe-strategi – succesfuld kommunikation

oktober 23 @ 13:00 - 17:00

Har du brug for hjælp til at komme i gang med brugen af de sociale medier? Eller mangler du tips til, hvordan du med fordel kan systematisere jeres SoMe-aktiviteter? Så vil kurset her være noget for dig, da du vil lære at udfærdige samt implementere en effektiv SoMe-strategi.

De sociale medier er blevet en uundværlig platform i organisationers kommunikation. For år tilbage kunne man nøjes med at poste tilfældigt på virksomheders Facebook-side en gang imellem – men den går ikke længere. I dag er du nødsaget til at have en strategi for, hvordan dit arbejde med sociale medier kan understøtte virksomhedens overordnede mål.

Tilgangene til brugen af SoMe er dog meget forskellige. Nogle organisationer prøver sig lidt frem og lærer en masse hen ad vejen, imens andre nøje har planlagt, hvornår de forskellige typer af content skal postes – og på hvilke platforme. Samtidig er der også de mindre virksomheder, som endnu ikke helt er hoppet ud i de høje SoMe-bølger. Uanset hvad, kan du få udbytte af dette kursus.

Kurset tilbyder en 360⁰ indflyvning til sociale medier i et strategisk perspektiv, og du vil lære at udfærdige samt implementere en effektiv SoMe-strategi.

Helt konkret lærer du at:
•identificere de mest betydende faktorer for udvikling af en succesfuld SoMe-strategi
•udvikle et kreativt udkast for en SoMe-strategi for din virksomhed
•skabe en detaljeret og tilpasset plan for både SoMe-strategi og implementering heraf i virksomheden
•få tilført værdifulde kompetencer i implementeringsfasen, som bidrager til succes og omsætningsstigning i virksomheden

Hvem er kurset relevant for?
Kurset er for den SoMe-, kommunikations- eller marketingansvarlige. Uanset om du prøver dig lidt frem, har nøje har planlagt, hvornår de forskellige typer af content skal postes eller ikke helt er hoppet ud i de høje SoMe-bølger endnu, så vil kurset være relevant for dig.

Kurset henvender sig til små og mellemstore virksomheder, som i bred forstand agerer inden for forretningsområderne oplevelseserhverv, design, energi eller sundheds- og velfærdsinnovation. Vi hjælper naturligvis med en afklaring heraf.

Praktisk information
Kurset afholdes over 4 dage:

  • 23/10 hos Sønderborg Vækstråd
  • 30/10 på Folkehjemmet i Aabenraa
  • 6/11 på SDU, Alsion
  • 11/12 på SDU, Alsion

Projektet indebærer statsstøtte, og forinden start vil der derfor være gennemgang af en række formalia.

Interesseret? Så kontakt Lars Frank-Larsen via lfla@sdu.dk eller 9350-7335 for mere information.

Tilmeld dig her!

Detaljer

Dato:
oktober 23
Tidspunkt:
13:00 - 17:00
Begivenhed Kategorier:
, ,

Arrangører

SDU
Sønderborg Vækstråd

Ellegårdvej 36 | 6400 Sønderborg (postadresse)
CVR nr. 35433945

info@sonderborg.dk
+45 7930 6177