Aktivitetskalender

« Alle Begivenheder

Tegn din kommunikation bedre

oktober 28 @ 08:00 - 11:00

Lær at bruge Grafisk Facilitering
Vi overdænges med informationer i hverdagen i en sådan grad, at vi næsten drukner. Derfor bliver det vigtigere og vigtigere at kunne komme igennem med sit budskab. Og det handler om at gøre det enkelt og visuelt. Der er en grund til, at smiley’er er verdens hurtigst voksende sprog! Og Grafisk Facilitering vokser næsten lige så hurtigt..

Kom til morgenmøde, hvor du lærer:
– Hvordan man bruger Grafisk Facilitering
– Tips og tricks – hvad er det allervigtigste?
– Hvordan man tegner mennesker, organisationer og masser af ikoner.
Du bliver ikke ekspert. Men forhåbentlig får du ’blod på tanden’ og er klar til et opfølgende 1-2-dages brugerkursus.

Du får tusser i hånden efter 15 minutter. Enhver generthed og ’jeg-kan-ikke’-holdning er væk efter 1 time. Og du vil have svært ved at lægge tusserne fra dig efter de 3 timer.

Værktøjskurset om Grafisk Facilitering er gratis og er henvendt til alle interesserede. Vi starter med morgenbrød kl. 08.00.

Underviser Søren Moldrup
Procesfacilitator er Søren Moldrup, Moldrup Consult. Søren har arbejdet som leder i over 30 år – primært inden for undervisningssektoren. Han har undervist på lederuddannelse i 35 år og bruger i sin hverdag Grafisk Facilitering både som leder, konsulent og underviser.

Siden 2007 har han arbejdet med lederudvikling, været kommunal HR-konsulent og er nu selvstændig.

’Jamen, jeg kan jo ikke tegne’, vil mange sikkert sige.
Dejligt!
For de, der ikke kan tegne, er de hurtigste til at lære og få glæde af Grafisk Facilitering. Det kan være til interne møder, til eksterne møder eller til præsentationer af enhver art.

Detaljer

Dato:
oktober 28
Tidspunkt:
08:00 - 11:00
Begivenhed Kategorier:
,

Sted

Domicilet, Ellegårdvej 36

Arrangør

Sønderborg Vækstråd
Telefon:
79306177
E-mail:
info@sonderborg.dk

Ellegårdvej 36 | 6400 Sønderborg
CVR nr. 35433945

info@sonderborg.dk
+45 7930 6177