Aktivitetskalender

« Alle Begivenheder

Værktøjskursus WordPress 1

januar 23 @ 08:00 - 11:00

Lær hvordan du opretter, opsætter og tilpasser din egen hjemmeside eller blog i WordPress. Når temadagen er slut, har du en hjemmeside eller blog kørende på internettet. Tilmeld dig kurset og bliv overrasket over, hvor smart og nemt du selv kan lave en hjemmeside eller blog.

Du vil lære hvordan du downloader, installerer og arbejder med DIVI i WordPress og får kontrol over brugerfladen.

Kurset er tilrettelagt således, at du ikke behøver at have noget kendskab til WordPress. Du skal altså ikke kende til koder eller rode med databaser. På kurset vil du få masser af tips til nyttige ressourcer som f.eks. hvor du kan finde billeder, redigere i DIVI og plugins, og hvad du selv kan gøre for dit website.

Hvis du ønsker det, kan du også arbejde med din egen hjemmeside på kurset med hjælp fra underviseren.

Elementer i kurset

Opret en WordPress profil: Vi downloader, installerer og opsætter WordPress og installerer DIVI, så du præcis ved, hvordan du selv starter op, når du kommer tilbage på dit egen computer.

Introduktion til DIVI: Lær hvordan DIVI fungerer, hvad de forskellige begreber betyder og hvad du kan tilføje til din hjemmeside.

Menu og undermenu: Lær, hvordan du opretter menuer og undermenuer til styring af dit indhold. Lær at gøre det let for brugerne at orientere sig og navigere rundt på din hjemmeside eller blog.

Ekstra funktionalitet: Vi viser dig, hvordan du nemt indsætter nogle af de mange smarte og nyttige Widgets og Plugins, der er tilgængelige i WordPress, fx kalender, Facebook “like-box,” søgefunktion, sprog og meget andet. På denne måde kan du tilføje ekstra funktioner, som alle kan optimere og øge brugervenligheden og kvaliteten af din hjemmeside eller blog.
Vi ser også på, hvordan du installerer og tilpasser funktionaliteten med plugins.

Introduktion til WordPress brugerfladen: Brugerfladen i WordPress gennemgås grundigt, og du lærer at opsætte og tilpasse WordPress til dine behov. Du får et godt overblik over strukturen og dine muligheder i systemet.

Tilpas layout: Lær alle de nødvendige funktioner når du skal tilpasse dit layout ud fra det grundtema, du har valgt til din hjemmeside eller blog.

Indsæt indhold: Vi skal indsætte tekst og billeder. Vi ser på de mange indstillinger og funktioner, du kan bruge, så din tekst og dine billeder opsættes bedst muligt. Vi gennemgår forskellen mellem sider og indlæg, og hvordan du laver en speciel side til forsiden.

Husk at medbringe din egen pc.

Underviser: Henrik Lindegaard fra Byro&Co

Vi serverer et rundstykke, når du kommer kl 8.

 

Tilmeld dig her!

Detaljer

Dato:
januar 23
Tidspunkt:
08:00 - 11:00
Begivenhed Kategorier:
, ,

Sted

Ellegårdvej 36

Arrangør

Sønderborg Vækstråd
Telefon:
79306177
E-mail:
info@sonderborg.dk

Ellegårdvej 36 | 6400 Sønderborg (postadresse)
CVR nr. 35433945

info@sonderborg.dk
+45 7930 6177